Bag om bønnen: Lær Fellow bedre at kende

Bag om Bønnen: Fellow 

Store drømme sponsoreret af kaffeelskere verden over 

Fellow så dagens lys i 2013 efter årevis af hårdt arbejde og med hjælp fra sponsorer verden over. Det amerikanske firma fik nemlig hjælp til opstarten takket være en Kickstarter kampagne, som gik udover al forventning. Kickstarter er et forum for iværksættere, hvor de kan præsentere deres idéer og hvis folk er med på dem, kan de donere forskellige beløb til at støtte opstarten. Forestil dig Løvens Hule, men i langt større skala, hvor alle kan være med. Kampagnen endte nemlig med at række langt udover USA's grænser og nåede faktisk verden rundt. Kaffeentusiaster og baristaer fra alle hjørner var nemlig med til at støtte Fellow og grundlæggeren bag, Jake Miller, som med stor succes fik præsenteret sin idé så godt, at folk bare måtte have fingrene i dem. 

Da Fellow gik i luften i 2013, gik der da heller ikke lang tid, før det var til at både smage og føle succesen. Deres produkter, som spænder vidt og bredt, blev hurtigt en favorit både i hjemmene og på caféerne med deres mange gode egenskaber. Netop disse, skal vi også gå i dybden med længere nede i opslaget. Fellow er et firma, som måske især grundet den spæde opstart, har fødderne meget solidt plantet på jorden. Her er der ingen, der skal holdes udenfor. Produkterne er for alle, uanset om du er professionel barista eller blot kaffeelsker med en hang til lækkert tilbehør. Det amerikanske kaffebrand er også glade for, at hjælpe folk godt i gang med deres produkter og de giver udførlige guides og råd til, hvordan man brygger den bedste kop kaffe. 

I deres flagship store og Playground (legeplads), som de kalder det, i San Francisco holder de nemlig tit events, hvor de hjælper med at lære fra sig og fremvise deres produkter, så deres kunder kan lære dem rigtig godt at kende. Der er højt til loftet, men ingen højtidelighed og alle kan være med – uanset niveau.  

 

 

Giver støtten videre 

Fellow har sat sig det som mission at være med til at videreuddanne. Så udover at de hjælper og uddanner via deres Playground, så sponsorer de også kaffeentusiaster og baristaer in spe via deres forskellige programmer og sponsorater. Derudover er de heller ikke bange for at sponsorere events indenfor kaffeverdenen, de vil bare gerne være med til at gøre en forskel, ligesom deres kunder gjorde for dem. De er derfor stolte over, at give støtten videre. 

Dette kan også ses på den kaffe, de sælger. Fellow er nemlig helt unik indenfor feltet, når det kommer til produkterne, men de vil også gerne være med til at udbrede den gode smag ved at fremhæve risterier, som de virkelig tror på. Derfor er de også konstant på udkig efter den næste gode kop kaffe, så den kan være med til at få ukendte risterier frem i lyset. 

Fra deres flagship store kan man også kigge ind og lære at brygge med deres produkter, samt smage den lækre kaffe de videresælger. De gør også god reklame for de risterier, de benytter sig af, så alle kaffeelskere kan nyde den gode smag. 

 

Hvorfor er Fellow blevet så stor en favorit?  

Ja, hos MoccaJoe er der ingen tvivl; det er bare kræs, når det er bedst. Det kan ikke snyde nogen, at der er kælet for designet, når man tager et hurtigt kig på produkterne. Det er innovativt, moderne men stadig med et klassisk touch, så det passer ind i ethvert køkken eller nede på yndlingscaféen på hjørnet. Det er designs, man har lyst til at have stående fremme og her på kontoret er vi enige om, at det er kunst på lige fod med Picasso, men vi er måske også lidt forudindtaget, for vi kan altså ikke stå for et godt design. 

Dernæst er det ikke til at ignorere, at kvaliteten bare er i højsædet. Der er brugt klassiske materialer såsom stål og glas, hvilket ved første øjekast godt kan virke som kolde materialer. Men der er altid tilføjet et skævt touch, som giver varme og personlighed. Eksempelvis deres populære Stagg kedler, som er udformet i rustfrit stål, men ofte er de også coated med en cool bronze eller i en mat hvid. Deres glas har en atypisk form og trækker måske referencer til fysiklokalet, grundet deres sjove udformning. Mest af alt, er det egentlig bare unikke produkter, som helt sikkert kan sparke en samtale i gang. 

 

 

Og lad os slet ikke komme i gang med kvaliteten. Det er måske ikke svært at høre på os, men vi har altså også et blødt punkt for Fellow. Hos MoccaJoe sætter vi nemlig stor pris på produkter, der er skabt til at blive brugt ofte, men uden de mister deres glans og kunnen. Fellow har også bare nailet dette med den kvalitet, de vælger. Glas, stål og træ er jo bare materialer, som er skabt til at holde med den rette vedligeholdelse og vi ved jo bare, at det kræver god kvalitet, når man ofte brygger kaffe, så heldigvis er der heller ikke gået på kompromis med kvaliteten her. 

 

Amerikansk design hele vejen til lille Aulum 

Okay, nu kan det vist ikke være gået nogens næser forbi, at vi er ret så vilde med det amerikanske brand, men hvis du alligevel har brug for lidt mere overtalelse, så læs endelig videre.  

Hos MoccaJoe har vi samlet os lidt af et spændende udvalg af Fellow og der er noget for enhver smag. Hvis du leder efter en god elkedel, vil vi gerne anbefale Stagg EKG. Hvis du mere er til den helt klassiske metode, hvor vandet skal koges på kogepladen eller over åben ild, hvis du altså er virkelig gammeldags, så kunne Stagg kedlen også være noget for dig. Hvis du er til de hyggelige bryggemetoder, såsom pour over, hvor man tager sig tiden til at brygge kaffe, så må du heller ikke snyde dig selv for at kigge på deres Stagg sæt, hvor man sætter tempoet helt ned og nyder duften og processen af nybrygget kaffe. 

 

 

Tag ikke fejl, vi kunne godt fortsætte med at rose Fellow, men vi tror (og håber), at vi har gjort os forståelige med, at det altså er lækre produkter, hvor der er kræset godt for det hele. Hos MoccaJoe er vi jo også helt vilde med sjove opstartshistorier, hvor der er blevet knoklet igennem. MoccaJoe er nemlig vores hjertebarn, som Lasse (MoccaBoss) har arbejdet på i flere år, så det står os lidt ekstra nært, når de mærker, vi fører også har den kærlighed til deres produkter og historie. Nu er I blevet lidt klogere på amerikanske Fellow og vi håber, det har givet stof til eftertanke og inspiration til at kigge forbi deres produkter, som du kan se lige her. 


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like

Se alle
Example blog post
Example blog post
Example blog post