FRI FRAGT over 499,- til gls pakkeshop
+45 7199 3837
FRI FRAGT over 499,- til gls pakkeshop
+45 7199 3837
info@moccajoe.dk
0 Varekurv 0,00 kr
CLOSE

DIN KURV ER I ØJEBLIKKET TOM

Tøv ikke Se vores brede udvalg af produkter

AeroPress®

FÆRDIG
AeroPress® A80 Kaffebrygger - Køb kaffe hos MoccaJoe.dk AeroPress® A80 Kaffebrygger - Køb kaffe hos MoccaJoe.dk
-20%

AeroPress® A80 Kaffebrygger

199,00 kr
249,00 kr
Du sparer 50,00 kr

AeroPress® Papirfiltre 350 stk

49,00 kr

AeroPress® Gummistempel

79,00 kr

Able Metalfilter til AeroPress® Kaffebrygger - Almindelig

135,00 kr

Able Metalfilter til AeroPress® Kaffebrygger - Fin

135,00 kr

AeroPress® Go Travel Kaffebrygger

269,00 kr

Able Rejselåg til AeroPress® Kaffebrygger

109,00 kr

AeroPress® Filterholder

69,00 kr

En innovativ kaffebrygger

AeroPress er et amerikansk firma, der blev grundlagt i 1984. Manden bag virksomheden, Alan Adler, er en velkendt idémand, som står bag et væld af spændende opfindelser. Da han startede AeroPress, Inc. var han netop pensioneret fra Stanford University, hvor han havde undervist i mange år. Adler spildte ikke tiden og gik straks i gang med at opfinde nye, spændende koncepter og produkter. Noget af det første han stod frem med, var den velkendte Aerobie Pro frisbee, som er hul i midten. Den smarte gadget er også optaget i Guinness World Record, som det længste kast nogensinde med en frisbee.

I 2004 begyndte Adler at nærstudere kaffe og processen bag kaffebrygning. Han så, at der var et hul at udfylde på markedet og han ville skabe det produkt, som kaffeentusiaster manglede. Kun et år senere, i november 2015, kunne Alan Adler præsentere den allerførste AeroPress og resten er historie. Den smarte kaffebrygger var revolutionerende på markedet, da den fyldte minimalt, men skabte stor smag. Kaffebryggeren fylder nemlig ikke mere end en vandflaske, men den er så smart lavet, at den fremhæver kaffen på den helt rette måde. 

Siden den første AeroPress kom på markedet, er der løbet meget vand under broen, og den smarte kaffebrygger har været i rivende udvikling. Hos AeroPress, Inc. har man haft fokus på denne specifikke kaffebrygger samt tilbehør til den og det har vi efterlevet hos MoccaJoe.dk. Derfor finder du ikke det største udvalg her på siden, men du finder alt det, du skal bruge til at brygge den mest velsmagende kop kaffe på utrolig kort tid.

 

Opmærksomhed til detaljen

AeroPress kaffebryggeren er lavet i kraftig plast og filtrene kommer i en blanding af silikone og papir. Da AeroPress først kom på markedet i 2005, var deres bryggere lavet i materiale, der indeholdt BPA, men virksomheden er altid opmærksomme på, hvordan de kan optimere deres produkter og da det blev klart, at BPA havde skadelige bivirkninger, skyndte de sig at finde et alternativ. De testede derfor også deres første kaffebryggere, som indeholdt BPA, men fandt heldigvis ud af, at det ikke lækkede i kaffen under brygning. Det var dog ikke nok for AeroPress, som tog skridtet videre og udviklede den velkendte kaffebrygger i et nyt materiale.

I dag er alle dele af kaffebryggeren, på nær silikoneseglet og papirfiltrene, lavet i Polypropylen, som er den mest anvendte plastiktype. Ingen af produkterne indeholder BPA eller Ftalater, som begge er skadelige komponenter. Alt AeroPress plast er lavet i USA og det er både FDA (U.S Food and Drug Administration) og EU godkendt til brug i nærkontakt med mad og drikke. 

Udover at materialerne har ændret sig, så har designet også fået små ændringer. AeroPress bryggeren var først lavet i klar plast med blå skrift. I 2010 kom den mørkegrå farve til og skriften skiftede farve til guld. I dag er selve bryggeren blevet lidt lysere i farven, dog stadig grå, og skriften er blevet en klar, rød farve.

 

Sådan laver du kaffe med AeroPress

AeroPress har med denne kaffebrygger sat fokus på, at det skal være nemt og lige til at lave en utrolig velsmagende kop kaffe. Derfor fylder kaffebryggeren heller ikke så meget og den kræver ikke meget at komme i gang med. Når du skal brygge kaffe med den, skal du blot bruge en kop, friskkværnede bønner og en elkedel.


Start med at varme vandet op til omkring 92 – 95°. Alan Adler, manden bag AeroPress, foretrækker selv en temperatur på 80°, så her kan du eventuelt prøve dig frem og finde din foretrukne temperatur. Mens vandet koger, kan du komme et filter i din AeroPress og sætte den ovenpå din kop. Fyld op med omkring 16 gram kværnede kaffebønner. Hæld herefter varmt vand i og rør rundt i kaffen i mellem 10 – 15 sekunder. Kom stemplet i og forsigtigt i bund. Dette skal tage omkring 20 sekunder. Herefter er kaffen færdig og du kan sætte dig til rette og nyde den gode smag.

Det er virkelig nemt at benytte den praktiske AeroPress, da den ikke fylder mere end en vandflaske. Dette betyder også, at den er super nem at have med på farten, hvis du er hyppigt rejsende, som ikke slår sig tilfreds med en kop maskinkaffe. Du kan også nemt have den smarte kaffebrygger med på ferie eller camping. Den er nem at have med og finde frem, så du altid kan nyde en god kop kaffe. Den er også nem at rengøre og gør hele brygningsprocessen nem. Kaffebryggeren har desuden et fedt design, der passer godt ind i de fleste køkkener, så du nemt kan have den til at stå fremme. Ellers er den også hurtig at pakke sammen.

 

Udvalget hos MoccaJoe.dk 

Adler har med AeroPress sat kaffebryggeren i fokus og derfor, tæller vores udvalg ikke meget mere end de vigtigste produkter. Her på siden finder du den klassiske kaffebrygger, men den kommer også i en mindre version, som er skabt til dig, der ikke kan få nok af rejser. Go Travel kaffebryggeren er lidt mere kompakt og pakkes hurtigere sammen, så du aldrig skal bekymre dig om at gå uden kaffe, selv på en rejse lidt længere væk fra alle de velkendte caféer.

Hos MoccaJoe finder du også et udvalg af tilbehør til den smarte kaffebrygger. Den klassiske A80 kaffebrygger kommer med papirfiltre til, så du hurtigt kan komme i gang med at brygge velsmagende kaffe. Når du engang løber tør, kan du finde både papirfiltre og metalfiltre her på siden. Vi har desuden også reservedele til bryggeren, såsom filterholderen og gummistemplet.

Vi håber, at du bliver rigtig glad for din nye AeroPress kaffebrygger og får mulighed for at lave en masse lækker kaffe. Skulle der opstå nogle spørgsmål, sidder vi altid klar til en snak og med en hjælpende hånd. Du kan kontakte os på mail info@moccajoe.dk eller ringe til os på 71 99 38 37, hvor vi sidder ved telefonen fra kl. 10.00 – 14.00 i alle hverdage.


Så er der kun tilbage at sige skål og ønske dig en rigtig god kaffebrygning.