Elkedel

    Filtrer efter

      Elkedel

      Elkedlen er ét af de husholdningsapparater, man ser flest af rundt omkring i de danske køkkener. Apparatet er efterhånden allemandseje og en ekstra luksus i hverdagen, som gør både madlavning og kaffebrygning hurtigere og lettere. At bruge en elkedel er mere energieffektivt og strømbesparende. Elkedlerne findes i et væld af forskellige designs og farver, lige som de kan have forskellige indstillinger og sikkerhedsfunktioner. Derfor kan der være flere ting at tage stilling til, inden du skal vælge den helt rette elkedel til dit behov.

      I dag tager mange for givet, hvor hurtigt og let det er at koge vand til kaffe, te, kakao eller madlavning. Ser man tilbage, har det tidligere været en noget mere langsommelig proces, hvor der skulle tændes bål og samles og hukkes brænde. Vandet blev kogt over en gryde over bålet, og det kunne tage evigheder, før vandet kogte. Senere kom komfuret til, og man kunne koge vand i gryder og kedler på et komfur. Nu til dags kan man så let som ingenting koge vand hurtigt og nemt i en elkedel, hvilket gør mange processer i køkkenet meget hurtigere.


      En elkedel til instant kaffe, te, madlavning og pour over kaffe

      Med en kedel i køkkenet er der masser af muligheder for at gøre daglige gøremål hurtigere og nemmere. Elkedlen er oplagt, når du skal have en hurtig kop instant kaffe eller en velsmagende kop te. Den er perfekt som et led i madlavningen, både hvis du ønsker en hurtigere madlavning, eller hvis du ønsker mindre opvask. Men den praktiske kedel er ikke kun perfekt at have i køkkenet. Vi ved nemlig alle sammen, at ingen efterskoleelev med respekt for sig selv kan tage af sted på efterskole uden en elkedel til at hjælpe med de daglige mellemmåltider og drikkevarer. Der findes vist ikke mange efterskoleelever, som ikke har varmet vand til pulversuppe, cup noodles, varm kakao eller til at koge røde pølser for den sags skyld. At koge pølser i en elkedel er bestemt ikke noget, vi anbefaler, men der er mange mennesker, som ikke kan sige sig fri for at have gjort dette på et tidspunkt i deres efterskoleliv.

      Udover at hjælpe med daglige gøremål og sikre en lettere hverdag kan elkedlen også hjælpe dig under brygningen af kvalitetskaffe. Mange pour over kaffeopskrifter kræver nemlig varmt vand, der hældes over den kværnede kaffe. Nogle vælger at koge kaffen over kogepladen og fylde i en hældekande, men vælger du den rette elkedel med en præcis hældetud og temperaturindstillinger, kan du nemt få et fantastisk resultat.


      Hvilken elkedel skal jeg vælge?

      Hvilken elkedel skal jeg vælge? Det spørgsmål er der helt sikkert mange, som har stillet sig selv, når de skal vælge deres kommende elektriske kedel. Men der er rent faktisk andre spørgsmål, som bør stilles før dette. For det handler i sidste ende om, hvad dit behov til en elkedel er. Derfor anbefaler vi at tænke over følgende spørgsmål, inden du vælger din nye elektriske kedel:

      • Skal elkedlen stå fremme i køkkenet og pynte eller gemmes væk i køkkenskabet?
      • Skal kedlen bruges til te og pour over kaffe?
      • Hvilke sikkerhedsfunktioner ønsker du til din elkedel?
      • Hvor meget vand skal kedlen kunne koge?


      Der er mange ting at overveje inden køb af en elkedel. Materialet kan være vigtigt, hvis du søger et produkt, som holder længe. Det er nemlig ingen hemmelighed, at rustfrit stål holder længere ned plastik. Derudover er det vigtigt at tænke på følgende:

      Sikkerheden

      Mange elkedler har overophedningsbeskyttelse. Dette sikrer dig mod kortslutninger, eller at din kedel smelter grundet for høj varme. Derudover er der flere kedler, som har en sikkerhedsfunktion, så den slet ikke kan tænde og koge, hvis ikke der er vand i elkedlen. Dermed står den ikke og varmer uden vand og risikerer at smelte. Elkedlerne har et varmeelement i bunden. Derudover har mange en indbygget termostat, så elkedlen selv kan slå fra, når vandet når kogepunktet. Alle disse funktioner kan du læse meget mere om i produktbeskrivelserne, som bør læses grundigt.

      Størrelsen på elkedlen

      Hvor mange mennesker er I i husstanden, og hvor mange skal du koge vand til? Hvis du blot skal brygge kaffe til to personer, er en kapacitet på 1 liter rigeligt til dit behov. Skal du til gengæld kunne koge vand til madlavning, anbefaler vi en elkedel med en kapacitet på 1,5-2 liter. Vælger du en kedel med for lav vandkapacitet, risikerer du at skulle koge vand ad flere omgange, og dette er helt sikkert spild af tid.

      Temperaturindstillinger

      Vidste du, at du får det bedste resultat af din kaffebrygning med den helt rette vandtemperatur? Kaffe brygges bedst ved en temperatur på 92-96 grader. Brygger du kaffen med kogende vand på 100 grader, risikerer du at skolde kaffen og dermed påvirke smagen. Det samme er gældende med rigtig mange tevarianter, som heller ikke tager godt imod kogende vand. Derfor er en elkedel med temperaturindstilling oplagt til dig, der gerne vil nørde din kaffe eller te og opnå den bedst mulige smag. Vælger du en kedel med temperaturindstilling, er denne oplagt til både pour over kaffe og kaffebrygning i en stempelkande.

      Med eller uden ledning

      Ingen elkedler kan sige sig helt fri fra at have ledninger. Men nogle kedler sidder på en base, hvor der er tilkoblet en ledning, mens andre har ledning direkte i kedlen. Hvis du ofte koger vand til te og kaffe og gerne vil kunne tage elkedlen med til bordet, kan du med fordel vælge en maskine, hvor ledningen er i basen.

       

      Hos MoccaJoe.dk har vi et stort udvalg af elkedler i forskellige designs og kvaliteter. Du finder kedler af mærkerne Graef, Caso, Hario og Cloer. Hvis du ønsker en elkedel med temperaturindstillinger til at ramme den helt rigtige kaffe- eller tesmag, kan vi anbefale Graef Vapo elkedlen. Søger du til gengæld en maskine med et flot design og gode sikkerhedsfunktioner, kan du med fordel kigge på Hario Buono kedlen, der har plads til 0,8 liter vand. Søger du blot en maskine, der er simpel og praktisk og kan koge vandet for dig, er Cloer elkedlen med LED lys et oplagt valg. Uanset hvad dit behov er, kan du finde en model hos os, som kan passe ind i din hverdag.

       

      Husker du at rengøre din elkedel?

      I Danmark er der en del kalk i vandet. Sidder der kalkrester i din elkedel, kan dette forlænge kogetiden og forkorte maskinens levetid. Derfor anbefaler vi at afkalke kedlen jævnligt, så du kan holde maskinen ved lige og forlænge levetiden. Hos MoccaJoe anbefaler vi at blande 8 dl vand med 2 dl husholdningseddike. Hvis kedlen er lille, kan du bruge den halve dosering (4 dl vand og 1 dl husholdningseddike). Denne blanding koges i kedlen, hvorefter vi anbefaler at lade elkedlen stå i 15-30 minutter, så blandingen kan virke. Derefter bør elkedlen koges efter med rent vand et par gange og skylles godt, så du undgår eddikerester, der kan påvirke smagen i din kaffe.

      Når du først har investeret i den rette elkedel, handler det om at holde den ved lige, så du kan bruge den igen og igen og opretholde den gode kvalitet. Jo bedre du passer på dit produkt, des bedre smag vil du opleve, når du brygger din te, kaffe eller varme kakao. Har du spørgsmål til rengøring eller valg af elkedel, kan du altid kontakte os på tlf. 71 99 38 37 (Mandag-fredag kl. 10-14) eller på mail info@moccajoe.dk.