Filtrer efter
      0 produkter

      0 produkter

      Beklager, der er ingen produkter i denne kollektion


      Formalet kaffe

      Hos MoccaJoe er vi vilde med kaffe i alle dens afskygninger, derfor har vi selvfølgelig også et fint udvalg af formalet kaffe. Vi har udvalgt det bedste af det bedste, så du kan nyde en helt unik smagsoplevelse, hvor der er kræset for kvaliteten. Hvad end du foretrækker en rund og fyldig kaffe eller er mere til en kraftigere smag, så har vi valgmulighederne til dig. Nyd de mange sanseindtryk og fordyb dig i en kop rigtig god kaffe. Formalet kaffe er også perfekt til dig, der gerne vil have, at det skal gå lidt hurtigere. Mange tror fejlagtigt, at formalet kaffe ikke er noget værd og at det kun smager godt, hvis man maler sine egne kaffebønner. Vi synes dog, at formalet kaffe gemmer på en masse gode egenskaber og ikke mindst et væld af lækre smage, hvor man virkelig kan nyde de forskellige noter i kaffen.

       

      Malingsgrad

      Formalet kaffe er, som ordet indikerer, malet på forhånd, for at gør det som nemt som muligt for dig. Der findes forskellige malingsgrader, som alle passer til forskellige bryggemetoder. Det er derfor vigtigt, at du køber den rette formaling, uanset om du skal brygge espresso, stempelkaffe eller filterkaffe, så smagsoplevelsen bliver så god som mulig for dig. Der er lidt forskellige huskeregler, som kan gøre det lettere at finde den rette malingsgrad, én af disse er at jo kortere bryggetid du går efter, des finere skal formalingen være. Hvis du har en fin formaling af kaffebønner og vandet er i kontakt med kaffen for længe, kan smagen nemlig gå hen at blive bitter. Vandet trækker nemlig uønskede smagsstoffer med. Hvis du ønsker en stærkere kaffe, er det vigtigt at justere i mængden og ikke malingsgraden. Her er en lille oversigt over, hvilken malingsgrad, du med fordel kan vælge:

      • Stempelkande: Grovmalet kaffe
      • Filterkaffe: Mediummalet kaffe
      • Mokkabrygger: Fintmalet kaffe
      • Espressomaskine: Ekstra fintmalet kaffe

       

      Hold friskheden så længe som muligt

      Når det kommer til opbevaring af din kaffe, er det meget vigtigt, at du lærer den godt at kende. Sollys og for høje temperaturer kan lynhurtigt ødelægge den gode smag, du kender og elsker, så her gælder det om at finde et godt sted, hvor din kaffe kan stå. De fleste af os har vores kaffe i køkkenet eller et bryggers og nogle har det til at stå fremme til pynt. Her anbefaler vi dog, at du lægger kaffen et tørt og mørkt sted ved stuetemperatur, hvor det ikke bliver påvirket af vind og vejr. Det er desuden vigtigt, hvis du opbevarer din kaffe i køkkenet, at du ikke placerer det i nærheden af stærke krydderier, da disse kan være med til at forpurre smagen.

      Når du har fundet et godt sted til din kaffe, mangler du blot den rette indpakning. Så snart forseglingen er brudt, bliver kaffen, groft sagt, kun værre. Det er anbefalet, at man drikker sin formalede kaffe indenfor to til tre uger efter brudt forsegling, så du kan nyde den lækre smag og friskhed hele vejen igennem. Du kan dog gøre dit til, at kaffens levetid bliver god ved at pakke den i lufttætte poser. Dette er med til at bevare både friskheden og smagen.

        

      Formalet kaffe kan meget

      Hvis du er ligesom os, starter din dag os med en god kop kaffe. Den er for mange en uundværlig start på dagen og vi danskere nyder den gerne siddende, mens vi kommer i gang. I Italien drikkes kaffen stående. Man mødes gerne og tager en hurtig snak over en espresso, men her er formålet at komme i gang og dette gøres bedst, ved at blive på farten. I USA er der stor tradition for, at kaffen altid medbringes på farten og hvis den nydes siddende, er det i weekenden. Vi danskere elsker at mødes til en kop kaffe og vi gør gerne en begivenhed ud af det. Til kaffen nyder vi også gerne et måltid eller noget kage og vores morgener er, for mange, tilrettelagt om den første kop kaffe. Vi sætter en stolthed i, at kunne skabe hygge overalt og dine morgener bør ikke være anderledes.

      Med formalet kaffe kommer du nemt i gang med dagen. Selvom kaffe der er malet på forhånd, indbyder til, at man sætter farten op, mener vi ikke, at dette er nødvendigt. Der er masser af spændende bryggemetoder at prøve af med formalet kaffe og eksempelvis pour over brygning indbyder til, at man sætter farten ned og nyder processen. Den søde ventetid kan du bruge på at forberede dig mentalt på dagens gøremål, gøre dig klar eller lave morgenmad. Mens du venter, bliver du desuden forkælet med den dejlige duft af kaffe, der breder sig i hjemmet.


      Formalet kaffe er en populær vare af mange grunde, men det er især det nemme aspekt, der tiltrækker os. God kaffe behøver ikke være så besværlig og en formalet kaffe gør det nemt, at nyder kvalitet i hjemmet. Det kræver desuden mindre tid og mindre udstyr, da der ikke er brug for en kaffekværn. Det er kværnet og malet på forhånd, så det bliver så nemt som muligt for dig.

       

      Et bredt sortiment med smagsvarianter til alle

      Hos MoccaJoe udvider vi konstant vores sortiment og vi udvælger altid med omhu, så der er noget for enhver smag. Nogle af de blends, vi sælger, er 100% Arabica bønner, som også er den mest gængse bønne, men ikke af ingen grund. Arabica bønner har nemlig en fantastisk smag, som de fleste kan være med på. Vi har også blandinger af Arabica og Robusta bønner, hvilket skaber en skøn symfoni af smag. Du kan desuden finde både lysristede, mellemristede og mørkristede kaffebønner, så der er noget til enhver smagspalet.

      Hvis du elsker at starte dagen ud med et sødt touch, kan du hos os også finde et stort udvalg af kaffesirupper og sukkervarianter, som kan forsøde kaffen. Vi har et spændende udvalg af smage og smagstilsætning, så du kan mikse og finde den perfekte smag til dig. Hos MoccaJoe finder du også UTZ-certificerede kaffer. Det er et verdensomspændende mærke, som fortæller kunderne om, at kaffen er produceret under gode forhold. Det er med til at sikre gode vilkår for landmændene og dem, der arbejder på kaffeplantagerne. Det er desuden med til at overholde miljømæssige, økonomiske og sociale retningslinjer.

      Der er meget forskelligt at vælge imellem og vi håber, at du kan finde dit perfekte match hos os.