Gourmet

    Filtrer efter
      0 produkter

      Hos MoccaJoe.dk sætter vi pris på de små glæder i hverdagen. Vi prioriterer små hyggestunder, hvor man kan opleve duften af kaffe, der spreder sig i hjemmet eller opleve helt særlige smagsoplevelser. Hvis man kan sætte lidt ekstra kulør på hverdagen ved hjælp af nogle lækre produkter, så vælger vi altid denne løsning. Derfor har vi lavet en  gourmet kategori med gourmetprodukter til livsnyderen. Dermed giver vi dig rig mulighed for at tilføje lidt luksus til hverdagen med unikke produkter, som kan skabe anderledes og spændende smagsoplevelser. Vi fokuserer altså på hverdagslykke og på at skabe gode oplevelser omkring lækre gourmet delikatesser. Så er spørgsmålet bare, om du er åben for at prøve noget nyt?

        

      Forkæl dig selv og dine køkkenhylder

      På denne side finder du et udvalg af produkter, hvor fokus er på kvaliteten. Vores gourmet udvalg byder på smagsoplevelser til den kræsne og kvalitetsbevidste forbruger. Produkterne kan tilføje lidt hverdagslykke til hjemmet og skabe glædelige smagsoplevelser. Derudover er de en fryd for øjet. Nicolas Vahé produkterne har endda også fået en helt speciel status hos mange danskere, der benytter dem som en del af indretningen. Der er nemlig kræset for både indhold og indpakning, og det kan både smages og ses. De små sukkerskåle har et klassisk og tidløst design, som aldrig går af mode. Det er produkter, man har lyst til at fylde op igen eller lade stå tomme, når man har brugt dem. De lækre gourmet produkter har simpelthen hele pakken.


      Os danskere er glade for indretning og vi bruger meget tid på at ramme det helt perfekte udtryk. Derfor er det heller ikke overraskende, at vores madprodukters indpakning også skal have en høj standard. Det synes vi nu heller ikke gør noget, da det blot er med til at gøre madglæden endnu større. Hos MoccaJoe har vi et fint udvalg af gourmet produkter og de skal være en fryd for både øjnene og smagsløgene.

       

      Noget for enhver smag

      I Danmark er vi glade for at mødes over eftermiddagskaffen og sidstnævnte indebærer oftest et sødt element. Vi er glade for vores kager og søde sager. Derfor har vi naturligvis også et udvalg af spændende sager, der kan akkompagnere kaffen. Når gæsterne står for døren og det skal være hurtigt, nemt og lækkert kan vi kun anbefale de uimodståelige nougatstykker fra Nicolas Vahé. De passer desuden perfekt til en kop kaffe. Hvis du har brug for lidt forkælelse fra morgenstunden, har vi spread fra Nicolas Vahé, i en syndig kombination af hvid chokolade og nougat. Det bliver ikke meget bedre.


      De lækre sukkervarianter fra Nicolas Vahé er oplagte at komme i kaffen og tro os, de gør noget helt særligt ved drikken. De er dog også super gode i bagværk. Tilsæt lidt citronsukker i kardemommeboller for en twist af noget syrligt. Eller prøv brownies med salt karamel sukker. Det giver en fantastisk eftersmag og virker ikke nær så kraftigt i munden – og så kan man jo hurtigt nuppe et stykke mere. De velsmagende gourmet produkter er en fantastisk tilføjelse til køkkenet, da de hurtigt kan hjælpe med at give et ekstra twist til alle dine elskede opskrifter. Sukkervarianterne er, som før nævnt, også fantastiske i kaffe. Tilsæt lidt kandis til en sort kop kaffe eller prøv en cappuccino med saltet karamel sukker. Kun fantasien sætter grænser.

       

      Gaven der bliver ved med at give

      Hos MoccaJoe er vi vilde med gavekurve sammensat af lækre produkter, perfekte til modtageren. Vi synes, at det er en gave, man aldrig kan gå helt galt med. Her på siden finder du vores udvalg af gourmet produkter, som alle nemt kan gå i en god gavekurv. Tilsæt lidt lækre kaffebønner, nogle sukkervarianter og syndige nougatstykker og så har du den perfekte gavekurv, som helt sikkert gør dig populær hos værterne. Det er en nem og hurtig gave at sammensætte og du kan selv sætte prisen. Det er desuden en hyggelig og lidt mere personlig gave, da du har mulighed for at vise modtageren, at du kender lige til alt det, de er vilde med.

      Inspirer folk til at åbne deres smagsløg for nye, kulinariske oplevelser og vedlæg eventuelt nogle af dine favoritopskrifter, hvor du har brugt de lækre gourmet produkter.

       

      Når det franske og danske køkken fusionerer

      Hos MoccaJoe er vi stolte over at føre produkter fra Nicolas Vahé. Franskmanden, som ligger navn til brandet, er en mand med forkærlighed for god mad lavet på de helt rigtige råvarer. Vahé kommer fra en familie med slagtere, konditorer og kokke, så det lå i kortene, at han selv skulle ned ad den kulinariske vej. Han uddannede sig som kok allerede som 14-årig og fik sit første job i 2000 på Falsted Kro i Danmark, hvor han fik lov til at udfylde sine kulinariske evner. Vahé er Michelin kok og har alle dage stræbet efter at ramme den perfekte balance af gourmet, som kan bruges til hverdag. Han er uddannet kok, konditor og chocolatier, hvilket blot er en af mange grunde til, hvorfor Vahés produkter strækker så vidt. I 2006 startede han sin egen kollektion af marmelader, som fik opmærksomhed af House Doctor, der ville være med til at videreudvikle på de lækre produkter. Derefter tog samarbejde fat med diverse olier, krydderier, chips, dressinger, sukkervarianter, snacks og kaffeprodukter. Samarbejdet gav Nicolas Vahé en større platform at nå ud til og hans produkter blev lynhurtigt populære.

      Vahés produkter tager udgangspunkt i det franske køkken, men har altid et twist af det skandinaviske køkken. Denne kombination har også været med til at cementere hans populære plads på madmarkedet, og produkterne bliver ved med at imponere. De er altid produceret med øje for og kærlighed til de gode råvarer, som er den bærende del. Vahés produkter er også unægtelig lækre at kigge på i et tidløst, skandinavisk design, hvor minimalismen dikterer. Indpakningen er smuk og klassisk og taler for indholdet, der også er klassisk men med et twist, og hvor det vigtigste er smagen. Siden opstarten af Vahés personlige brand er det vokset sig stort og fortsætter med at være nogle af danskernes favoritting til køkkenet.

      Hos MoccaJoe er vi stolte over at føre det traditionsrige brand og vi håber, at du bliver lige så vild med det som os.