Filtrer efter
      10 produkter

      10 produkter

      På lager
      På lager
      På lager
      På lager
      På lager
      På lager
      På lager
      På lager
      På lager
      På lager

      Hedekaffe startede, som de fleste små virksomheder, lidt atypisk og ved et rent tilfælde. Leo Andersen kørte i sommeren 2013 rundt i Ulfborg området i sin firmabil fra Toves Rengøring. En bil som var godt klistret til med logoer, heriblandt for et kaffemærke, som rengøringsfirmaet førte. Da han en dag holdt ind på parkeringspladsen, hvor Toves Rengøring havde hovedsæde, blev han mødt af en tysk mand ved navn Torsten, som til dagligt boede i Frankrig. Torsten præsenterede sig selv for Leo og spurgte, om han forhandlede kaffe, hvilket Leo kunne svare ja til. Selvom de to mænd ikke delte modersmål, fik Torsten alligevel gjort det forståeligt, at han ville have Leo til at sælge hans kaffe. Torsten havde nemlig et kafferisteri i det nordlige Frankrig og det synes Leo, lød rigtig spændende. De to mænd satte sig til bords og kom til at forhandle om noget helt andet; nemlig at udvikle en kaffe, som skulle være Toves Rengørings egen.

      De to mænds tilfælde møde blev drivkraften til næsten to år med kontinuerlig udveksling af kaffe mellem Frankrig og Ulfborg. Det endte i første omgang ud med, at de fandt de tre mærker, Hedekaffe startede ud med. Det var dog ikke nok for ildsjælene bag virksomheden. De ville have deres eget risteri med tilhørende kaffe og det første spadestik blev taget i sommeren 2015, små to år efter, at Leo og Torsten startede idéen med at sælge fransk kaffe i Ulfborg. Stedet havde de også allerede styr på. Toves Rengøring ejer nemlig det gamle mejeri i Ulfborg Kirkeby og de charmerende bygninger skulle danne rammerne om risteriet og caféen.

      Den 3. november 2016 kunne de, efter tre års hårdt arbejde, slå dørene op til kafferisteriet og Café Heden. Siden da har den vestjyske virksomhed vokset godt derudaf. Lokalsamfundet har taget imod kaffen med åbne arme og caféens kagebord får folk til at kigge forbi fra nær og fjern. De har formået at samle alt på et sted og har sidenhen udvidet til en Bed & Breakfast, hvor man selvfølgelig kan nyde deres spændende kaffe til morgen. Deres risteri er lige ved siden af caféen og stedet oser af hygge og med folk, som virkelig går op i deres håndværk.

      Det er den nære relation til deres kunder, som især gjorde, at vi hos MoccaJoe faldt for virksomheden. Da vi selv er stolte over vores vestjyske ophav og placering i det midt -og vestjyske, gav det god mening for os at forhandle Hedekaffe. Deres skønne historie og kærlighed til produkterne er noget, der betyder meget for os og vi håber, at I vil tage godt imod dem.

       

      En smag af hele verden fra Vestjylland 

      Ulfborg Kirkeby ligger godt ude mod vest og har både Nissum Fjord og Vesterhavet i baghaven. Det er hyggelige omgivelser, som pynter omkring Hedekaffe og det er en typisk, dansk by, hvor indbyggerne har gode og nære relationer. Det lyder umiddelbart som om, at Hedekaffe ikke kan være internationale, men der skal man tro om. De får kaffebønner fra alle verdenshjørner, heriblandt både Asien og Sydamerika, og rister dem selv på risteriet ved Hedekaffe. De har brugt fire år på at perfektere de helt rigtige sammensætninger af bønner og risteniveauer for at nå til de spændende varianter, de har i dag og ristemesteren rister dagligt, så kaffen altid er frisk.

      Hos kommercielle kaffefirmaer ristes der ofte i 1 minut ved 700 grader, men Hedekaffe har fundet deres egen metode. De rister i 20 minutter ved 200 grader og brænder på den måde ”giftstofferne” ved. Det er dem, som kan give en utrolig bitter smag i kaffen, hvilket der ikke altid skal være. Dette medfører også, at smagen holder betydeligt længere, noget som de også stolt markedsfører sig på. Man kan mærke, at personerne bag Hedekaffe er stolte over deres brand og det de kan tilbyde. Deres lange research for at skabe det perfekte produkt er også noget, der virkelig skinner igennem både i forhold til kvalitet og smag.

      Hedekaffe byder gerne velkommen, hvis folk vil ind og se, hvordan de rister, men da det er et familiefirma, løber de stærkt, så det gælder om at kigge forbi på det rette tidspunkt. Når de rister kaffe, gøres det med respekt for de gamle metoder men selvfølgelig med nye værktøjer. Man kan mærke det udbredte kendskab til bønnerne og kærligheden til håndværket i alle aspekter hos Hedekaffe. De rister altid små mænger ad gangen igennem en traditionel proces for at opnå de bedste resultater i de forskellige kaffesorter. Det er en virksomhed, der er meget interesseret i at forstå bønnetyperne og oprindelse, da de ved, at det er vigtige faktorer, der påvirker aromaen og smagen.

       

      Det klassiske møder det nye

      Hedekaffe har et bredt udvalg af kaffe, der primært fokuserer på den naturlige smag, som ristningen giver. De er dog ikke bange for at tilsætte lidt aroma og skabe spændende smage. De har både lavet en Sweet Caramel Espresso og så har de samarbejdet med et andet lokalt firma, som også har hjemme på den vestjyske hede; Stauning Whiskey. Sammen har de lavet kaffebønner tilført whiskeyaroma. Bønnerne har faktisk lagt i blød i Staunings KAOS whiskey og ifølge Hedekaffe selv, strømmer den utrolige duft ud af flasken ved åbning.

      Hedekaffe er glade for den naturlige smag, som opstår ved den helt rette ristning og derfor finder man heller ikke det største udvalg af unikke tilsætninger. Fokus er lagt på den velkendte gode kaffesmag, men selvfølgelig ristet til perfektion. De har også lavet økologiske alternativer til dem, der foretrækker dette. Så det er sikkert at sige, der er noget for enhver smag. 

      Hos MoccaJoe er vi i al fald meget begejstrede over det jyske firma og deres tilgang til kaffe. Hvad der startede som en ren tilfældighed er endt ud i lokalegnens helt store stolthed og vi er rigtig stolte over, at vi kan være med til at udbrede det til resten af landet. Så er der ikke så meget tilbage at sige, andet end at vi håber, I bliver lige så vilde med Hedekaffe som os.