Hjemmekontor

    Filtrer efter
      2 produkter

      Hjemmearbejde. Hvad nu?

      Er du også blevet sendt hjem fra arbejde grundet coronarestriktioner? Savner du samspillet mellem kolleger? Og hvordan skaber man lige en hverdag i denne tid? Der er mange spørgsmål lige nu og det er svært ikke at blive påvirket af situationen. Det hele kan virke uoverskueligt, skræmmende og man kan være tæt på at opgive, for nu har coronavirussen haft tag i vores hverdag i et års tid og vi skal stadig holde ved. Hos MoccaJoe savner vi også den hverdag, vi var blevet så vant til. Det hele er usædvanligt og for rigtig mange, er det en usikker tid, hvor man ikke kan få svar på alle sine spørgsmål.

      Rigtig mange er hjemsendt fra job og skal prøve at få alt det sædvanlige arbejde gjort hjemmefra. Vi taler af erfaring, når vi siger, at vi ved, det er en svær, næsten umulig opgave. Der er bare noget specielt ved at være omgivet af sine kolleger, som er med til at give et dejligt pusterum, når man lige skal have arbejdet på afstand i to minutter. Det er så hyggeligt at få en kort sludder over en kop kaffe og man har alt sit sædvanlige grej lige ved hånden. Pludselig bliver hverdagen igen vendt på hovedet og man skal finde ud af at gøre det hele hjemmefra.

      Mange af jer har måske arbejdet hjemme i snart et år og mange af jer er først lige blevet sendt hjem. Uanset hvad, så er det hårdt, som hverdagen har ændret sig, så hos MoccaJoe vil vi gerne hjælpe til at gøre overgangen til hjemmearbejde så god som mulig. Her på siden har vi samlet nogle gode pakker med alt du skal bruge til at lave en god kaffe, som giver dig den perfekte start på dagen og ikke mindst et godt break i løbet af arbejdsdagen.

      Vi håber, at det kan hjælpe lidt på situationen og så vil vi gerne ønske jer alle en rigtig god arbejdslyst.

       

      Skab hyggelige rammer til hjemmearbejdet

      Det kan være så svært at få en god start på dagen, hvis man sidder i en dårlig situation. Mange af os er måske lidt modløse grundet situationen og andre er kede af, at de ikke kan opretholde deres sædvanlige dag med arbejde, venner og familie. Derfor kan vi ikke bare sige, at vi anbefaler, I vågner op med et mindset, der siger, at I skal have en god dag. Der skal være plads til at fordøje den nuværende situation og finde ud af, hvordan man har lyst til at tackle den. Vi gør dog vores bedste for, hver dag, at vågne op og tænke, at vi vil have det bedste ud af situationen.

      Hvis du er hjemsendt og børnene måske også går hjemme, kan det være svært at ”hanke” op i sig selv og køre den sædvanlige rutine. Måske har I lyst til lange morgener med fælles morgenmad? Måske har du lyst til at sove længe og arbejde sent? Eller måske har du lyst til at starte dagen med en kop kaffe og en løbetur. Hvad end du føler, giver dig det bedste udgangspunkt for dagen, så hold fast i det og gør det til en tradition. Når man enten har noget at stå op til eller måske glæder sig til at stå op til, kan det være betydeligt lettere at komme ud af sengen.

      Når du først føler, du er godt i gang og har fået en god morgenmad, kan du gøre klar til at sætte dig ind på hjemmekontoret. Her vil vi rigtig gerne anbefale, at man får skabt nogle gode og hyggelige rammer til sig selv. Da første lockdown ramte, var vi også sendt hjem fra MoccaJoe kontoret, så vi har gjort os lidt erfaringer med, hvordan man kan skabe et godt hjemmekontor. Noget vi alle er fuldstændig enige om er, at man får skabt sig et sideområde, der er behageligt igennem hele dagen. Måske har du lyst til at sidde afslappet i sofaen? Så sørg for, at du har god støtte i ryggen, så du sidder oprejst og at du har mulighed for at bruge din computer uden at gå på kompromis med, hvordan du sidder. Er du mest til et setup med skrivebord og kontorstol? Så gælder det igen om at sørge for, at du sidder på en måde, der ikke belaster kroppen på nogen måde. Måske har du mest af alt lyst til at stå op? Så kan vi kun anbefale, at du får fingrene i et hæve-/sænkebord.

      Når du har fundet ud, hvordan du sidder bedst, kan du begynde at skabe lidt hyggelige rammer. På de fleste kontorer er der altid lidt planter og malerier eller billeder. Derhjemme har du mulighed for at gøre det rigtig hyggeligt. Sørg for at have et godt lys, så du ikke får ondt i øjnene, men prøv at tilføj lidt levende lys, ekstra lamper, hyggelige tæpper og puder. Det gør hele situationen lidt mere afslappet og vi synes personligt, at det skaber et dejligt arbejdsmiljø. Selvom det, for mange, er nyt og mærkeligt at arbejde hjemme, så er der dog intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Når man arbejder hjemme, må man nemlig selv bestemme sin arbejdsuniform. Har du det bedst med jakkesættet og skjorte? Eller har du lyst til at tøffe rundt i nattøj? Valget er dit og måske virker det ene bedre end det andet for dig. Det skal ikke være en hemmelighed, at halvdelen af team MoccaJoe arbejdede i hyggetøjet, da vi var hjemsendt.

       

      Kaffe skal der til

      Noget af det første, der rammer en, når man møder ind fra morgenen, er duften af ny brygget kaffe. Og for mange er det helt utænkeligt at tage en arbejdsdag uden en kop kaffe. Hvis du også savner kontorets kaffemaskine, kaffekværn eller bare kaffe, så står vi klar til at hjælpe. Her på siden har vi samlet nogle af vores favorit produkter og gode pakker til den rette hjemmearbejdsdag, så du kan nyde en god kop kaffe, når du arbejder hårdt derudaf. Det er også et vores sidste tip til godt hjemmearbejde. Nogle af de traditioner vi har på vores arbejdspladser, herunder kaffe, kan være en god idé at tage med hjem, da det kan give en velkendt følelse, som kan hjælpe os, når vi arbejder hjemmefra.

      På MoccaJoe kontoret er vi glade for at tage en lille pause og nyde en kop kaffe sammen i løbet af dagen. På den måde kan vi få en lille pause fra skærmene, rense hovedet og lige nyde en velsmagende kop kaffe. Husk at giv dig selv de nødvendige pauser i løbet af dagen. Hold din frokostpause som du ville på arbejde og tag endelig et pusterum på et par minutter, mens du brygger en god kande kaffe. Det er vigtigt, at vi alle får renset tankerne engang imellem og det kan virkelig øge både motivation og koncentrationen at tage sig en lille pause. Måske har du brug for lige at komme ud og strække benene? Eller måske skal du ned at sidde efter en lang dag på benene? Bare husk at mærke efter og giv dig selv tid til at ændre på noget, hvis der er brug for det.

      Til sidst vil vi bare gerne ønske jer alle god fornøjelse med hjemmearbejdet. Vi håber, at I kunne bruge vores tips til noget og ikke mindst, at I finder en ”kollega” her på siden, der kan gøre arbejdsdagen lidt bedre. Rigtig god arbejdslyst fra hele team MoccaJoe.