Kaffe - 1 kg

    Filtrer efter
      0 produkter

      Kan man nogensinde få kaffe nok? Nej vel! Det mener vi heller ikke. Derfor har vi også et kæmpe udvalg af kaffe i store 1 kilos poser, som du kan købe til en virkelig god pris. Og hvis du er heldig, er det lige din yndlings kaffe vi har på tilbud med flere poser kaffe 1 kg til en billig penge. Hos MoccaJoe kan du købe både formalet kaffe og hele kaffebønner, som du selv skal kværne. På den måde er du sikker på at få den slags kaffe, du bedst kan lide. Eller måske er det tid til at prøve noget nyt? 

      Forskel på kaffe

      Vi fører mange forskellige mærker kaffe, og de fleste af dem har forskellige udgaver. For eksempel kan du få kaffe, der er optimeret for at give den lækreste crema på toppen, eller du kan finde kaffe, som er mørk og kraftig og allerbedst til en god kop espresso – af dem i den lille bitte kop. Du kan også finde kaffe, som gør sig bedst til en blød og mild kop formiddagskaffe. 

      Uanset hvilken smag du er mest til, er kaffen noget vi ynder at hygge os med. Og meget gerne sammen med andre – til kagen, til morgenmaden, til en god sludder, til en opkvikkende snak. Kaffe duer til det hele. Og med 1 kg kaffe ad gange, er der til mange kopper hyggesludder. 

      Vores 1 kilos poser kaffe spænder fra mærker fra de sydligere himmelstrøg og til mærker fra hjemlige Danmark. Vi dyrker ikke kaffe her i landet, men vi har nogle virkelig gode kafferisterier. Hedekaffe bliver ristet og blendet her i landet, og har derfor smagsnoter, som tiltaler den danske befolkning. Du kan få mange forskellige blends af Hedekaffe. 

      Robusta og Arabica

      Det meste af vores kaffe er blandet af Robusta- og Arabicabønner, men du kan også finde kaffe, der udelukkende består af Arabica. Robusta har en tendens til at være kraftigere og mere bitter i smagen, hvor Arabica er mildere og rundere. Der findes mange forskellige sorter af kaffebønner, men man kan groft sagt dele dem op i to, nemlig Arabica og Robusta. Afhængig af hvor i verden, de er dyrket henne, har de forskellig smag, på trods af, at de er samme slags bønner. Det er noget af det, der gør det så spændende at interessere sig for den kaffe, man drikker. 

      Der er også stor forskel på, hvordan kaffebønnerne bliver behandlet, fra de kommer fra træet, og til de ender i posen med kaffe. Kaffebønnen er kernen, der sidder inde i kaffebærret. Der er overordnet set to forskellige måder, man behandler kaffebæerne på, for at få frugtkødet af. Den ene går ud på, at man breder alle bærrene ud på jorden, så de kan tørre i solen i syv til ti dage. Herefter kan man tage frugtkødet af, så man får de rene kerner. På den anden måde, vasker man blandt andet bærerne, fermenterer dem og tørrer dem indtil frugtkødet slipper kernen. Det giver markante udslag i smagen af den færdige kaffe.