Pour over brygger

    Filtrer efter

      Pour Over Brygger

      I løbet af de seneste år har vi set en stor stigning i popularitet, når det kommer til pour over kaffe. Selve essensen af at brygge kaffe på denne måde handler nemlig om at komme ned i tempo. Det gælder om at finde tilbage til rødderne og brygge kaffe, der får lov til at trække i længere tid end normalt, da dette også fremhæver smagen. Det handler også om at nyde oplevelsen bag den lange bryggetid; at slappe af og mærke efter. For mange er det en sanselig oplevelse, hvor man får mere en bare kaffe.

      Dertil kommer så også filosofien, at kaffe smager bedre på denne måde. At man ved pour over brygning kan smage kærligheden, der er lagt i hele processen lige fra da kaffen blev høstet til den blev ristet og slut ender i din kop. Pour over kaffe er helt sikkert en spændende bryggemetode, som vi også er vilde med hos MoccaJoe, som vi skal dykke længere ned i.

       

      En klassiker i nye klæder

      En ikonisk maskine indenfor pour over kaffe, er den velkendte V60 kaffetragt fra Hario. Tragten har fået sit navn efter formen og den blev først produceret tilbage i 1950’erne. I dag er den et billede på, hvordan en klassiker kan stå tidens tand, når bare det er godt design, der virker. Konceptet med pour over kaffe er også ganske simpelt, det hele handler om produktet brugt til brygningen og den tid og kærlighed, du ligger i det. Det er, meget simpelt fortalt, en tragt og et filter der skal til. Netop det kan også være en af de mange grunde til, hvorfor bryggemetoden stadig er så populær i dag – mange år senere. 

      Nu er der selvfølgelig kommet en masse nye gadgets og features til, som får bryggemetoden op på et endnu højere niveau. Hvor det før oftest var plastiktragte, man brugte, ser vi nu et større udbud indenfor glas, kobber og andre spændende materialer. Den klassiske plastiktragt er dog stadig populær og naturligvis også noget, du kan finde her hos MoccaJoe.


      Hvor skal man så starte henne?

      Der er mange forskellige meninger om, hvad der er vigtigst under bryggemetoden. Er det filteret, tragten eller kaffen? Der er måske ingen komponent, vigtigere end den anden, og hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan du eventuelt spørge din lokale barista, hvad de foretrækker. Måske er det sammensætningen af en glastragt med et stoffilter eller måske en plastiktragt med bleget papirfilter.

      Filtre

      Lad os starte med at kigge på netop filteret. Man kan fejlagtigt tro, at det er den mindst vigtige komponent, men mange kaffeeksperter har faktisk stærke holdninger til, hvilket filter der giver den bedste smag. Nogle mener, at papirfiltre efterlader en svag snert af papirsmag, mens andre opvejer det med, at papiret kan udtrække den olie, der kommer under brygningen. For andre kan de slet ikke forestille sig at brygge med andet end et stoffilter, som også får stor ros for, at de efterlader et mindre fodspor miljømæssigt.

      Vægt

      Den behøver måske ingen introduktion, men en vægt er en nødvendighed til at skabe en konsistent smag, som du altid kan vende tilbage til. Kom til at kende de rigtige måleforhold på både vand og kaffe for at skabe en smag, du altid kan genskabe.

      Kedel

      Noget at det bedste ved pour over kaffe er, at du bliver nødt til at anskaffe en god kedel, som er et multiinstrument, der altid er godt at have i køkkenet. Kaffebrygning er lidt af en videnskab og de kloge hoveder mener, at der skal en helt bestemt temperatur til at diktere, hvor god kaffen bliver. Der er standard temperaturer, som bliver anbefalet, men det er selvfølgelig smag og behag, om man ønsker kogende vand op mod 90 grader varmt vand. Hvis du går op i temperaturer, skal du selvfølgelig have fat i en temperaturstyret elkedel, som kan sikre den samme, gode kop kaffe hver gang.

      Hvis du går efter et ulige tal, såsom en temperatur på 92, lader du blot kedlen koge til 100 grader og lader det stå til at køle lidt. Her er det vigtigt jævnligt at måle temperaturen, hvilket kan gøres med et klassisk termometer.

      Hertil kan vi også anbefale elkedler med bøjet, lang hals. De er nemlig skabt specifikt til pour over bryggemetoden, da vandet fordeles mere jævnt. Jo kortere en hals på elkedlen, jo mere vil vandet nemlig sprøjte og skabe en ujævn fordeling i filteret.

      Kaffe

      Vil du brygge med formalet kaffe? Eller maler du dine egne bønner? Sidstnævnte er utvivlsomt måden, du får den friskeste kaffe på. Formalet kaffe er lækkert og dejlig nemt, og vi drikker det selv med stor fornøjelse. Men har du tid til at kræse lidt mere for processen, som pour over kaffe er, må du endelig prøve at male dine egne bønner. På den måde er du også endnu mere involveret i processen og du giver dig selv endnu mere tid til at komme ned i tempo med din kaffe. 

      Hvis du maler bønnerne selv, må du også have fingrene i en god kaffekværn. Her har vi også et stort udvalg af gode kaffekværne med mange forskellige indstillinger, så du selv kan bestemme hvor grov eller fin, du ønsker kaffen malet. Til pour over kaffe er det oftest anbefalet, at man maler bønnerne fine, da grov kaffe kan stoppe filteret til og stoppe drypningen, så vandet ikke når igennem. Men det er igen en smagssag, så prøv dig endelig frem. Processen skal være sjov, spændende og foregå i dit tempo, men tag den endelig med ro, så du kan nyde det hele.

      Måleforhold

      Glem endelig ikke, at pour over brygning er en proces, som man lærer bedst af ved at prøve sig frem. Der er dog altid et godt udgangspunkt at starte fra og så arbejde sig frem ad. Prøv med et måleforhold der hedder 17 gram vand pr. 1 gram kaffe. Er smagen ikke kraftig nok, lægges der bare lidt ekstra kaffe til og omvendt kan du trække gram fra, hvis smagen er for kraftig.

      Vand

      Mange kaffenørder har sat jagten ind på at finde det perfekte vand til kaffe. Nogle foretrækker vand fra hanen, men grundet dets indhold af forskellige mineraler, kan det helt sikkert påvirke smagen. Prøv dig frem med hanevand og filtreret vand.


      God fornøjelse

      Vi håber, at du får det sjovt med at prøve dig frem til at finde det helt rigtige miks for dig. Når du endelig rammer plet, så skriv eventuelt ned hvad du har gjort, så du kan få den konsistente smag hver gang. Skulle der opstå spørgsmål er vi altid klar på med en hjælpende hånd enten på mail info@moccajoe.dk eller telefonisk alle hverdage mellem 10 – 14 på 71 99 38 37.