Bryg dejlig kaffe med Chemex
Chemex - Sofistikeret, charmerende og passende til et publikum
Du skal bruge følgende
· 50 gram kaffebønner
· 700 gram vand
· Køkkenvægt
· Kaffekværn
· Chemex kaffebrygger med kaffefiltre
· Hældekande med smal hals
· Elkedel
· Æggeur
Brygningstid: 3-4 minutter
Baggrund
Enhver kaffeentusiast med en smule sund fornuft burde have en Chemex i sit arsenal af kaffeudstyr. Denne metode har været uforandret siden dens opfindelse i 1941. Opfindelsen dengang blev opfattet som et møde mellem logik og vanvid. Denne opfattelse har dog sidenhen ændret sig. At brygge kaffe fra en Chemex minder meget om filterbrygning. Dog er der i dette tilfælde plads til flere fejl.
Det bedste resultat får du ved at male dine bønner grovere, end du normalt ville gøre ved filterkaffe i keramisk filter. Derudover skal du give hele processen mere opmærksomhed - lige fra opvejning af kaffe til når vandet hældes over. Giver du processen den kærlighed og pleje, som den skal have, ender du med et fantastisk resultat af en delikat og nuanceret kaffe - nok til at dele ud af endda.
Fremgangsmåde
Trin 1:
Vej dine kaffebønner og mal dem til en konsistens/grovhed, der minder om havsalt.
Bemærk: Mængden af kaffe og vand varierer afhængig af, hvilken type kaffe du vælger af brygge, samt også den fortrukne styrke. Som udgangspunkt anbefaler vi 50 gram kaffe og 700 gram vand. Herefter kan du bare justere, efter hvad dine smagsløg fortæller dig.
Trin 2:
Pak dit kaffefilter ud og placer den i din Chemex. Vær sikker på at siden med den tredobbelte fold vender mod hældetuden og ligger henover uden at være i vejen for vandet.
Trin 3:
Gennemvæd dit filter med varm vand. Lad vandet løbe ned i kanden, så kanden også varmes, inden kaffen hældes deri. Hæld vandet ud igennem tuden af din kande.
Trin 4:
Hæld din malede kaffe ned i filteret og ryst den let, til kaffepulveret fordeler sig ligeligt. Dette vil sikre en mere jævn fordeling af din kaffe, når vandet skal trække aromaer ud af de malede kaffebønner.
Trin 5:
Der vil være 4 overhældninger af vand på kaffen i alt. Dette er den første.
Start med at koge vand og hælde forsigtigt i midten af dit kaffepulver. Hæld den dobbelte mængde af vand i, som du har kaffepulver (hvis du eksempelvis har 20 gram kaffe, skal du hælde 40 gram vand i). Arbejd dig langsom ud mod kanten, men undgå at hælde direkte på siden af filteret. Vi anbefaler at bruge en kande med en smal hals til dette. Ved at anvende denne teknik vil du opleve, at kaffepulveret udvider sig. Lad pulveret gøre dette i 45-55 sekunder. En jævn udvidelse af kaffepulveret vil sikre dig, at kaffen optager vandet jævnt.
Trin 6:
Hæld cirka 200 gram varm vand over kaffen i et spiralformet mønster fra midten og ud og derefter tilbage mod midten igen. Undgå at hælde vand på filteret men i stedet kun på kaffepulveret. Lad vandet dryppe igennem din malede kaffe, indtil kaffegrumset kun fylder 2-3 cm. fra bunden i filteret.
Trin 7:
Gentag samme hældningsteknik som i trin 6, hvor du tilføjer 200 gram vand til kaffepulveret. Lad endnu engang vandet rene igennem kaffen, til kaffegrumset kun fylder 2-3 cm. Fra bunden i filteret. Gentag endnu engang.
Trin 8:
Lad vandet dryppe igennem de malede kaffebønner, til al vand er væk.
Trin 9:
Denne brygning af kaffen burde vare mellem 3,5-4,5 minutter. Hvis bryggetiden er hurtigere, bør du overveje at male dine bønner finere eller benytte en langsommere hældningsteknik. Var bryggetiden omvendt langsommere end angivet, bør du overveje at male kaffebønnerne lidt grovere eller benytte en hurtigere hældningsteknik.
Trin 10:
Hæld din friskbryggede kaffe i en varm kaffekop og nyd den skønne smag!
Er du blevet nysgerrig, kan du finde et bredt udvalg af Chemex produkter her.
God fornøjelse med en god kop kaffe - brygget på en Chemex!