Handelsbetingelser
· LEVERING
· GDPR
- En ordre afgivet hos MoccaJoe.dk er en juridisk bindende aftale.
- Når du har afgivet en ordre via vores webshop, får du automatisk tilsendt en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt.
- Alle kontrakter indgås på dansk.
Salg og bestilling online på MoccaJoe.dk
På MoccaJoe.dk kan der betales med følgende betalingsmidler:
VISA-dankort
MasterCard
MobilePay
ApplePay
Din betaling hæves, når vi har afsendt din bestilling fra vores lager. MoccaJoe.dk opkræver ikke kortgebyrer på ovenstående betalingsmuligheder.
Betaler du med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du kan nemlig afvise en betaling, når du har modtaget din betalingsoversigt. Der er ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit betalingskort bliver misbrugt i internetbutikker, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem, som vi gør hos MoccaJoe.dk. Dermed er du langt bedre sikret end i den fysiske verden, hvor der er en selvrisiko på 1.200 kr., når dit betalingskort misbruges ved brug af pinkoden.
De data, som du sender i forbindelse med dit køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er derfor kun PBS, der kan aflæse disse. Hverken MoccaJoe ApS eller andre har mulighed for at læse disse data.
1. Find den eller de varer du ønsker, og læg dem i indkøbskurven. Gå herefter til kassen. 2. Indtast dine personlige oplysninger.
3. Vælg forsendelses-/betalingsmåde.
4. Godkend vores handelsbetingelser og persondatapolitik.
5. Tjek at alle oplysninger er korrekte på opsamlingssiden, og godkend købet.
Du skal være 18 år for at handle på MoccaJoe.dk. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra en forælder eller værge.
På MoccaJoe.dk kan du vælge mellem nedenstående fragtmuligheder.
· GLS PakkeShop: 39,00 ( Fragtfri over 499,- ) -
· GLS Erhvervslevering: 39,00 ( Fragtfri over 499,- )
For GLS PakkeShop samt GLS Erhverv gælder 1 - 2 hverdages leveringstid.
· PostNord MyShop Collect Pakkeshop / Pakkeboks:
0 - 0,99 kg: 30,00
1 - 15 kg: 35,00 ( Fragtfri over 499,- )
· PostNord Omdeling Privat:
0 - 1,99 kg: 35,00
2 - 4,99 kg: 45,00
5 - 10 kg: 55,00
· PostNord Omdeling Erhverv: 35,00 ( Fragtfri over 499,- )
For PostNord MyShop samt PostNord Omdeling Privat/Erhverv gælder 1 - 2 hverdages leveringstid.
- Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
- Fortrydelsesretten gælder ikke for erhvervsdrivende (se særlige bestemmelser for erhvervsdrivende længere nede). Er firmanavn og CVR-nummer udfyldt ved bestillingen, anses købet som udgangspunkt for at være et erhvervskøb.
-
Fortrydelsesretten gælder 14 dage fra den dag, hvor du får varerne i fysisk besiddelse. For at udøve fortrydelsesretten skal du give os besked herom senest 14 dage efter modtagelse af varen. Du kan sende en mail til info@moccajoe.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder her: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160666#Bil3
Du kan også ringe til os på tlf.: 71 99 38 37, eller du kan købe en returlabel gennem MoccaJoe.dk. Gå til nedenstående link, for at udfylde dine informationer, samt betaling for label. Bemærk at du skal have adgang til printer, da label skal udskrives og påsættes forsendelsen. Prisen for dette er 50 kr. inkl. moms. Bemærk at pakken skal indleveres til den nærmeste GLS pakkeshop med label.https://return.shipmondo.com/moccajoe
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
MoccaJoe.dk refunderer beløbet for din returpakke senest 14 dage fra den dato, hvor MoccaJoe.dk har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde din aftale. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der sker tidligst.
- Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
- Udgifterne for forsendelse ved fortrydelse/fejlkøb betales af dig. Du er selv ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind ved returnering. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. MoccaJoe.dk anbefaler derfor, at du gemmer postkvitteringen for din returpakke som bevis for, at du har afleveret pakken til det ønskede fragtfirma.
- Det er muligt at fortryde dele af et samlet køb. Ved delvis fortrydelse vil dine leveringsomkostninger ikke blive tilbagebetalt.
- Ved modtagelse af fortrydelseskøb refunderer MoccaJoe.dk det givne beløb til samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Du pålægges derfor ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
- Afhentes den bestilte vare ikke, returneres denne til MoccaJoe.dk. Dette anses ikke som gyldigt fortrydelsesgrundlag, og du vil blive kontaktet vedr. genudsendelse eller annullering. Ved annullering fratrækkes omkostninger ifbm. returneringen af pakken.
- Et fortrydelseskøb skal sendes til følgende adresse:
OneShopping ApS
ATT: MoccaJoe.dk
Vævervej 16
7490 Aulum
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Pakker sendt til pakkeshops afhentes ikke. Pakker skal fremsendes direkte til vores adresse i Aulum. Når en ordre sendes retur, bedes du vedlægge dit ordrenummer eller telefonnummer samt en beskrivelse af, at der er tale om et fortrydelseskøb.
MoccaJoe.dk yder to års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl. Dette gælder for varer, der ikke er levnedsmidler eller varer til husholdningen. Dette betyder, at du enten kan få varen ombyttet, varen repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen. Dette vil afhænge af den konkrete situation, samt at din reklamation er berettiget. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadesforvoldende adfærd.
Ved ikke berettiget reklamation, vil kunden modtage en regning for udbedring af fejlen for netto tid brugt samt materialer.
Ønsker du at reklamere over et produkt, skal dette ske inden for rimelig tid efter, at du har konstateret fejlen/manglen. Ved skader/mangler ved modtagelse anbefaler vi, at produktet ikke tages i brug, før MoccaJoe.dk har truffet en afgørelse om, hvordan reklamationen løses.
Ved reklamation bedes du kontakte MoccaJoe.dk via telefon 71 99 38 37 eller mail info@moccajoe.dk med en forklaring af fejlen/manglen samt dit ordrenummer eller telefonnummer. Herefter vil du modtage yderligere instruktion i den videre sag.
Har du sendt et produkt ind til fortrydelse eller reklamation, vil du få tilsendt en mail, når vi har modtaget din vare. I mailen vil du desuden få yderligere oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse eller reklamation.
Når du indsender reklamationer til os, er det vigtigt, at varen der reklameres over sendes forsvarligt. Hvis muligt, skal pakken sendes i original emballage og af denne grund anbefaler vi også, at man altid beholder emballagen. Vi opfordrer til, at reklamationer emballeres forsvarligt inden afsendelse.
Ved berettigede reklamationer dækker MoccaJoe rimelige fragtomkostninger. Dette gælder dog ikke reklamationer sendt med ekspreslevering, taxa eller fragtbil. Der kan også købes et direkte returlabel igennem MoccaJoe’s samarbejdspartner her:
https://return.shipmondo.com/moccajoe
Denne løsning er forsikret og med sporing. Ved brug af sidstnævnte løsning, refunderes fragten, når reklamation er behandlet. For refusion af fragt ved reklamation, skal der fremvises gyldig kvittering.
Der henvises til Købelovens §78 for fremgangsmåde vedrørende reklamationer.
1.Ønsker du at klage over dit køb eller andet i forbindelse med dit køb, bedes du rette henvendelse til vores kundeservice på tlf. 71 99 38 37 eller på mail info@moccajoe.dk.
2. Hvis det ikke lykkedes os at finde en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus på følgende link: https://kpo.naevneneshus.dk/Public/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External
3.EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Dette er især relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. I så fald indgives klagen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooselanguage. Ved indgivelse af en klage hos EU-Kommissionens online klageportal skal du angive vores mailadresse: info@moccajoe.dk.
Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende
For erhvervsdrivende gælder følgende bestemmelser:
1. Salgsbetingelser for erhvervsdrivende betegnes som handelskøb og følger ’Bekendtgørelse af lov om køb’.
MoccaJoe.dk har mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, leveringssvigt, tekniske problemer og lignende situationer. En bindende faktura vil blive sendt til dig, når de bestilte varer afsendes fra vores lager.
2. Afgivet tilbud er gældende i 14 dage. Efter dette er viste priser på det pågældende produkt gældende.
3. Der er ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
4. Der gælder 6 måneders reklamationsret fra oprindelig fakturadato med undtagelse af forbrugsvarer, hvor der kun ydes 3 måneders reklamationsret, med mindre andet er aftalt skriftligt.
5. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 6 måneders reklamationsperiode.
6. Ved reklamationer står køber selv for udgifterne til returnering af varen til MoccaJoe.dk.
7. Afgivet tilbud er gældende i 14 dage fra modtagelsesdato. Efter dette er viste onlinepriser på det pågældende produkt gældende.
8. Ordre hvis samlede vægt overstiger 30 kg vil blive afregnet i henhold til gældende fragtpriser for enten pakker eller paller. Priser kan oplyses ved henvendelse til MoccaJoe.dk.
9. Det er muligt at betale erhvervskøb med bankoverførsel ved henvendelse på info@moccajoe.dk. Betalingsbetingelsen er forudbetaling pr. faktura. Ordren sendes når beløbet er modtaget på vores konto.
Priser og illustrerede billeder på MoccaJoe.dk
Alle priser på MoccaJoe.dk er naturligvis inkl. dansk moms og afgifter. Vores priser opdateres løbende. Det er den gældende pris, når du afgiver din bestilling, som du skal betale. Angivne priser for de enkelte produkter er eksklusiv eventuelle leveringsomkostninger. Leveringsomkostningerne fremgår af din indkøbskurv.
Der ydes ikke efterfølgende rabat med tilbagevirkende kraft, såfremt en vare falder i pris, efter du har lagt din ordre hos MoccaJoe.dk
Bemærk at der tages forbehold for, at billeder, der vises af vores varer på hjemmesiden, kan afvige fra varens egentlige udseende (farve, nuance). Billederne, der vises på MoccaJoe.dk, er kun vejledende.
Vores kundeservice kan kontaktes på følgende måder:
Telefon: 71 99 38 37
Mail: info@moccajoe.dk
Kundeservice har åbent i tidsrummet:
Mandag-fredag kl. 8-22
Lørdag kl. 9-15
Søndag kl. 9-15
Opkald til og fra MoccaJoe.dk kan blive optaget til senere internt brug.
Virksomhedsoplysninger
MoccaJoe.dk
Administration: Kirstinehøj 23A
2700 Kastrup
CVR: 39731479
Tlf: 71 99 38 37
E-mail: Info@moccajoe.dk
Etableringsår: 2017
Personoplysninger/Info om databehandling
1.For at indgå aftale med MoccaJoe.dk har vi brug for følgende oplysninger om dig:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse
Oplysning om hvad du har købt
Vi registrerer dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig (finde oplysninger om dine tidligere køb og betalingsdata), for at kunne efterkomme dine anmodninger og for at kunne sende dig nyhedsbreve og markedsføring, hvis du har godkendt dette. MoccaJoe.dk videregiver ikke dine oplysninger til tredjemand. Dog vil videregivelse kunne ske i forbindelse med en omstrukturering eller salg af vores aktivitet. Al behandling og videregivelse af personoplysninger vil ske i overensstemmelse med Persondataloven. Din e-mail samt dit telefonnummer vil blive elektronisk overført til vores fragtmænd for at kunne udføre en track and traceoplysning, så du bliver underrettet om status på din forsendelse.
2.Den dataansvarlige er OneShopping ApS, Vævervej 16, 7490 Aulum. Du kan ved henvendelse herom få oplysninger om, hvad vi har registreret om dig. De registrerede oplysninger opbevares i 5 år i overensstemmelse med bogføringsloven. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
3.Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke. Dermed er du informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Det er kun den dataansvarlige, der har adgang til alle dine oplysninger i vores system. Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: info@moccajoe.dk.
Du kan læse, hvordan vi behandler dine date i vores privatlivspolitik her.
Alle billeder og tekster på MoccaJoe.dk er produceret af egen fotograf/tekstforfatter og er derfor underlagt loven for ophavsret/copyright. MoccaJoe sporer alle kopierede tekster fra hjemmesiden, og eventuel kopiering vil anses som brud på ophavsret.
Det er ikke tilladt at benytte billeder, tekst eller andet materiale fra MoccaJoe.dk uden en skriftlig tilladelse fra rettighedshaverne: OneShopping ApS. Brud på ophavsretten vil medføre erstatningskrav uden varsel.
Forbehold
MoccaJoe.dk tager forbehold for force majeure.
Forretningsbetingelser v.150621