Om MoccaJoe.dk
MoccaJoe er en idé, vi længe har gået og brygget på og i 2020 lancerede vi endelig vores webshop. Lasse, som er hjernen bag virksomheden, er en mand med mange jern i ilden og derfor udvider vi også meget ofte vores udvalg, så det altid er up to date med, hvad kunderne ønsker. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at danskerne er glade for kaffe og vi er glade for at viderebringe inspiration. Derfor finder du også opskrifter og guides hos MoccaJoe, for vi stræber efter at alle skal have muligheden for at blive den bedst mulige hjemmebarista. Vi udforsker hele tiden markedet og vi er nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre oplevelsen for vores kunder. Hos MoccaJoe finder du derfor alt fra maskiner til sjove gadgets, man ikke kan leve uden.
Vi er en del af OneShopping, som er en større markedsplads for webshops. Vi synes selv, at vi har benene solidt plantet i den jyske muld, så hos os kan du forvente ærlighed, gennemsigtighed og ikke mindst sort kaffehumor. Det er vigtigt for os, at vores kunder kan mærke den personlige forbindelse, om end den foregår elektronisk. Derfor må du heller aldrig tøve med at skrive eller ringe ind til os. Vi brænder for god kundeservice og vi har aldrig for travlt til en telefonisk sludder over en kop kaffe.
Tak fordi du har valgt at handle hos MoccaJoe.
Kapsler til Nespresso®, Dolce Gusto®, Tassimo og Senseo
Når du er på udkig efter nye kaffekapsler til din kapselmaskine, finder du et stort udvalg hos MoccaJoe.dk. Vi fører kapsler, der er kompatible med kapselmaskinerne Nespresso®, Dolce Gusto®, Tassimo og Senseo. Med det store udvalg til de forskellige kapselmaskiner kan du forhåbentligt finde kapsler, der er kompatible med netop din kaffemaskine, så du kan drikke lækker kvalitetskaffe hver dag.
Hos MoccaJoe.dk forhandler vi noget af den bedste kaffe på markedet i mange forskellige kopstørrelser og smagsvarianter. Derfor burde det være let for dig at finde lige netop den variant, som du bedst kan lide. Udover kaffekapsler forhandler vi også malede kaffebønner fra Nicolas Vahé samt et udvalg af kaffesirupper, der kan fuldende smagsoplevelsen. Med vores udvalg af produkter kan du nemt skabe dit eget kaffeunivers i hjemmet, hvor du kan eksperimentere med smagssammensætninger, der kan forkæle dine smagsløg.
Opbevaring af kvalitetskaffe
Typisk for kaffen i kaffekapsler er, at mange af disse kapsler er lavet af aluminium. Det beskytter kaffen mod fugt, lugt og luft. Dermed holder kaffen bedre på smagen, så du er sikret den høje og ensartede kvalitet ved hver kop kaffe. Derudover er kaffen i kapslerne nøje opmålt, så du kan regne med den ensartede smag, hver gang du brygger en kop kapselkaffe. Opbevaringen sikrer en friskhed til kaffen. Netop derfor er det utrolig populært at eje en kapselmaskine.
Hvordan kan du lide din kaffe?
Vi har alle forskellige smagsløg, og derfor kan alle nødvendigvis ikke lide de samme ting. Mens nogle er vilde med den stærke espresso, foretrækker andre en fløjlsblød caffé mocha. Andre igen kan bedst lide den sofistikerede caféfavorit caffé latte. Netop derfor er det utrolig smart med en kapselmaskine i dit køkken, da den gør det muligt at servere lige den kop kaffe, som du eller dine gæster har lyst til at drikke.
Du tænker måske ”Hvorfor skal jeg drikke kaffe?”. Vi svarer ”Hvorfor skal du ikke drikke kaffe?”. Der findes et utal af gode grunde til at drikke kaffe. Først og fremmest smager den uimodståelige drik jo fantastisk, og med en kop kaffe i hånden er man næsten altid garanteret en hyggelig stemning. Derudover giver koffeinen fra kaffen god energi, og så er der desuden nogle sundhedsmæssige fordele forbundet med at drikke kaffe. Så hvad venter du på?
Hvornår drikker du kaffe?
Den skønne kaffedrik har en evne til at samle mennesker og skabe hyggelig stemning. Kaffen drikkes omkring morgenbordet, den drikkes til sociale arrangementer, og den drikkes alene. Kaffe bruges til kage, og den bruges hen på dagen, når energien er ved at være lav. Derudover kan en god kop kvalitetskaffe i hånden være en god samtalestarter, så du kan føre dybe samtaler med dem, du godt kan lide.
Med en kaffemaskine til kapsler i dit hjem kan du servere god kvalitetskaffe til dig og dine gæster. Du kan lave kaffen som en barista i dit eget hjem og lade dine sanser blive stimuleret. Nyd den dejlige blanding af aromaer og de skønne dufte, der breder sig i dit hjem, når du tænder kaffemaskinen og brygger god kaffe på få minutter.
Find din favoritkaffe her
Vi ønsker hos MoccaJoe.dk at kunne tilbyde et bredt sortiment af kaffekapsler. Det vil give dig muligheden for at kunne fylde dit køkken med alle dine favoritter, så du aldrig løber tør for lige netop den variant, du bedst kan lide. Når nu den gennemsnitlige dansker drikker 4 kopper kaffe dagligt, så ønsker vi hos MoccaJoe.dk at kunne levere kaffen i god kvalitet. Du kan altid kontakte os på tlf. 71 99 07 15, hvis du har brug for hjælp til at finde den næste kaffetype, som du bare må prøve! Hos MoccaJoe siger vi nej tak til kedelig kaffe.