Syphon kaffeguide

Syphon - Forberedelsesguide 

Du skal bruge følgende 
· Kaffebønner 
· Vand 
· Kaffekværn 
· Køkkenvægt 
· Syphon sæt 
· Termometer 
· Elkedel 
· Æggeur/Stopur 
 
 
Brygningstid: 2-2,5 minut. 
 
 

Baggrund 

Syphon kaffe (også kaldet siphon kaffe) blev opfundet i 1840’erne. Man mener, det blev opfundet mere eller mindre samtidig både af en fransk husmor og en skotsk havingeniør. Metoden er blevet forbedret mange gange siden da, men nogle enkle principper holder stadig ved. Én af tingene er, at kaffesættet producerer en utrolig delikat og te-lignende kop kaffe. Det kan desuden godt virke som en meget forfinet og detaljeret måde at tilberede en kop kaffe på. Det er efter vores mening én af de sejeste måder at brygge kaffe. 
 
 

Fremgangsmåde 

Trin 1: 

Du skal starte ud med at væde dit filter i varmt vand i mindst 5 minutter. Derefter skal filteret kommes i bunden af din syphon’s øverste del, også kaldet en kolbe. Her skal den sættes fast i glasbunden. 
 
 

Trin 2: 

Fyld syphon sættets nederste kolbe med 300 gram varm vand. 
 
 

Trin 3: 

Placer den øverste kolbe med filteret i oven på den nederste kolbe, hvori du lige har påfyldt vand. Pas på med at presse for hårdt. Du skal blot sikre dig, at kolberne er sat sikkert fast på hinanden. Placer hele sættet ovenpå sættets varmekilde 
 
 

Trin 4: 

Mens vandet opvarmes, skal du opmåle 20-25 gram kaffebønner og kværne det lidt finere, end du ville til en normal kop pour over kaffe. 
 
 

Trin 5: 

Inden længe vil vandet i den nederste kolbe begynde at koge og stige op til den øverste kolbe. En smule af vandet vil forblive i den nederste kolbe, men dette skal du ikke bekymre dig om. Årsagen? Det er helt sikkert fysik-relateret, men mere ved vi desværre ikke. 
 
 

Trin 6: 

Så snart vandet er steget til den øverste kolbe, skal du skrue ned for varmen, så vandet er mellem 85-90 grader varmt. 
 
 

Trin 7: 

Hæld din kværnede kaffe i vandet og pres det forsigtigt men grundigt ned til bunden med en bambuspind eller smørkniv. 
 
 

Trin 8: 

Lad kaffen brygge uforstyrret i 1 minut og 10 sekunder. 
 
 

Trin 9: 

Fjern dit syphon kaffesæt hurtigt men kontrolleret fra varmekilden og rør rundt i kaffen med ti omrøringer. 
 
 

Trin 10: 

Lad kaffen står yderligere et minuts tid, til det har trukket ned i den nederste kolbe, hvor den kan hvile. Her er det naturligvis tyngdekraften, der arbejder, når kaffen trækker nedad. Kaffen er færdig, når der ligger et lille bjerg af kaffegrums ovenpå kaffefilteret i den øverste kolbe. Derudover ved du, at kaffen er færdig, når kaffen i den nederste kolbe bobler let med samme fart og styrke som en kattekillings hjerteslag. 
Fjern den øverste kolbe fra den nederste og server kaffen. Den bedste smag opnår du ved at lade kaffen køle lidt af i et par minutter. 
 
Værsgo’.